Tak for opbakningen!

Kære medlemmer i Aalborg HK

Det er med stor glæde vi fra bestyrelsen kan meddele, at vi har fået bemandet alle vores udvalgsposter. Det har derfor ikke været nødvendigt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling 2019. Vi er utroligt glade og stolte over den opbakning, som klubben får fra både spillere, forældre og passive medlemmer, som har deres gang i vores klub. Uden det kæmpe store stykke friviilige arbejde kunne vi ganske simpelt ikke løfte alle vores arrangementer som f.eks. Vin Festival, Kunsten, Ølmessen, Nibestival mm. Disse arrangementer er en kæmpe stor og nødvendig indtægtskilde for klubben og har særligt været medvirkende til at vores UU afdeling har fået meget bedre vilkår som f.eks. nye redskaber, VM tur og meget mere, som de små poder og deres forældre har haft stor glæde af.

Når det er sagt, kunne vi ønske os endnu flere hænder og opbakning fra forældre i klubben. Så hvis du sidder med en lyst til at hjælpe i vores klub, det kan være stort og småt, er du meget velkommen til at skrive til Nicki Larsen – så kan vi helt sikkert finde en tjans eller to til dig.

Vores årsplan virker bedre og bedre for hvert år. Vi kan bestemt se og mærke, at vores arrangementer bliver nemmere og bedre planlagt. Der har dog været lidt bøvl med hjælpere til enkelte arrangementer. Det er meget vigtigt at alle hold og forældre tjekker årsplanen grundigt efter og får sat X i kalenderen. På vores stormøde i juni bliver udkastet til årsplanen 2019/2020 udarbejdet – og kort tid efter kommer årsplanen op på siden. Så hold meget gerne øje så I kan sætte X i kalenderen. Det bliver meget surt for både trænere og de andre udvalgsmedlemmer, hvis de skal skaffe hjælpere i sidste øjeblik.

SU melder meget snart træningstiderne ud for sommertræning.

Rigtig god Påske

Sportslige hilsner
Bestyrelsen