Lukning af tilgang på U10 Piger i indeværende sæson

Kære alle
Som følge af en eksplosiv tilgang af spillere i årgangene 08 og 09, hvilket er et kæmpe luksusproblem, ser vi os desværre nødsaget til at lukke tilgangen af nye spillere for indeværende sæson.
Vi er utrolig glade og stolte over, at vi har kunne tiltrække så mange nye spillere, men nu står vi desværre i en situation, hvor vi ikke kan rumme flere nye, da vi kun står med en enkelt bane.
Skulle I dog have lyst til at starte til håndbold, må I rigtig gerne prøve igen til sommer, hvor klubben indtil det vil arbejde på en mere holdbar løsning i forhold til det høje antal af spillere i netop denne årgang.
Der vil fra d.d. blive oprettet venteliste på årgangen, ønsker man at komme på venteliste, bedes man skrive en mail til Nielsen0405@live.dk, med navn på spiller samt kontaktinformationer.
Har I spørgsmål vedrørende dette, er I meget velkomne til at tage kontakt til klubbens ungdomsudvalg.
Venlig Hilsen
Ungdomsudvalget
Aalborg HK